Logo

Achillessene betændelse og smerter

Mange idrætsudøvere, sportsfolk og motionister kan opleve ubehag/smerter med achillessenen, hvortil de får at vide, at dette skal holdes i ro. Det er delvist korrekt afhængigt af sværhedsgraden, men det er en absolut nødvendighed at få optimeret cirkulationen og nerveforsyningen til området. Dette opnås oftest ved at løsne uhensigtsmæssige spændinger omkring og i bækkenet samt ned gennem benet. Det er der, vi i vores profession kommer ind i billedet. Der gives desuden øvelser til at varetage fleksibiliteten i vævet som forebyggelse, så aktiviteten kan foresættes.


Operation eller betændelse

Det er to sider af samme sag dvs. at begge tilstande ALTID giver arvæv og nedsat fleksibilitet af vævet. Smerterne forårsaget af arvæv kan forekomme mange steder, så et helt andet sted end der hvor arvævet er. Vi løsner arvævet med hænderne, så det kan blive mere fleksibelt og så kroppens naturlige udfoldelse ikke forstyrres. Herved kan symptomerne forbundet med arvævet heles op så disse forsvinder.


Hælspore og hælsmerter

Som diagnosen antyder, så oplever man smerter under hæl og oftere på inderside eller fortil, men rigtig mange gange har folk ikke hælspore med mindre, der forelægger en røntgen, der viser dette. Det er ofte en stramning af senen under fodbuen og det er næsten altid forårsaget fra et andet sted fra fx pga. spændinger i og omkring bækkenet, som skaber en bindevævsspænding i hele benet ned til under foden/hælen. Hælspore eller knogleudvækst er kroppens forsvar på et unaturligt træk på knoglehinden, som til sidst bliver til en smerte. Vi behandler hele kæden fra bækkenet ned lokalt til under foden og hælen suppleret med øvelser så problemet bliver væk.


Kramper eller uro i benene

Dette opstår gerne under øget aktivitet, hvor musklerne bl.a. kræver ekstra iltforsyning, men kroppen kan ikke opfylde dette, hvorved kramper kan opstå. Problemet er ofte cirkulation, der ikke er optimalt til benene, hvilket vi kan hjælpe med ved at finde, hvad der er årsagen og øge cirkulationen til området. 

Urolighed i benene kan også være cirkulationen, men også andre ting og det registreres hyppigst, når folk skal til at sove, fordi hjernen ikke er så beskæftiget, som i løbet af dagen. Vi øger både nerve -og cirkulationsforsyningen så uroen ophører.


Skinnebensbetændelse 

 Det mærkes som smerter fortil i underbenene oftere ved længere gåture eller løb, altså øget aktivitet og skyldes indsnævring i muskellogerne i underbenet og/eller nedsat cirkulation. Det mest vigtige er at finde årsagen bagved og løsne bindevævet omkring nerver og blodårer så ernæringen bliver optimeret. Dertil løsne bindevævet omkring musklerne i underbenet som der bliver mindre tryk derinde, hvilket alt sammen kan gøres med vores hænder samt efterfølgende supplerende øvelser.


Knæsmerter

Knæet er et led der er meget afhængigt af information med andre ord nervesystemet. En muskel eller et ledbånd der har unaturlig spænding kan over tid forårsage smerter i knæet. Smerterne kommer ofte fra muskler, ledbånd eller menisk også selvom røntgen og skanning ser fine ud. 

Et par af årsagerne til knæsmerter er en historik af vrid i anklen eller traumer som tit giver spændinger omkring rygsøjlen særligt indeni i nyreområdet. Ved at behandle kæden fra anklen op til knæet eller behandle bindevævet omkring nyreren, særligt i forhold til nerverne, der kommer fra lænden og lokalt i og omkring knæet, kan vi afhjælpe problemet. Nogle har behov for supplerende øvelser og det får man selvfølgelig, ingen er ens.


Hofte -og lyskensmerter (hoftebøjeren)

Dette led er meget afhængig af stabilitet dvs. at musklerne i området skal fungere optimalt. Der er flere forskellige bagvedliggende årsager til dette smerteområde, men en af de store årsager er bækkenet særligt indeni. Der er direkte forbindelser til hofteleddet og lysken herfra både mekanisk, cirkulations -og nerveforsyningsmæssigt. Hoftebøjeren bliver ofte spændt som konsekvens af andre årsager derfor hjælper det ikke altid noget kun at behandle musklen, men finde årsagen til hvorfor den bliver unaturligt spændt. Så selvom røntgen viser begyndende slidgigt i hoften, er der hjælp at hente. 

Lyskesmerter involverer også ofte spændinger indeni bækkenet og nerverne, der kommer fra lænden. Dertil kommer mere lokale spændinger i lyskekanalen, muskler, ledbånd og forsyninger. 


Smerter i forfoden – nedsunken forfod

Det kan variere, men oftest forekommer der smerter mellem 2-3 tå eller 3-4 tå, som forværres ved øget aktivitet af fødderne såsom længere gåture eller løb. Lokalt sker der det, at det bindevæv der er mellem forfodsknoglerne er blevet mindre elastiske og derved bliver nerverne som løber indeni, de bliver trykker hver gang man lægger vægt på foden samt er leddene mindre bevægelige. Problemet bliver kun kortvarigt bedre ved aflastning og fodsåler kan lindre smerterne, men de kan komme tilbage, når disse ikke anvendes mere eller de har ingen effekt. Grunden til dette er at man skal finde årsagen bagved. 

Der er mange forbindelser til fødder, men særligt lænden, bækkenet og/eller benet er ofte involveret og lokalt løsner vi bindevævet mellem forfodsknoglerne så nerverne kan glide igen.


Bækkensmerter

Folk oplever smerter særligt ved bækkenleddet (SI-led) eller som nogle kalder det nederst i lænden, omkring hoftebenet eller symfysen mellem kønsbenene. Forskellige operationer særligt kejsersnit kan være en af årsagerne til disse smerter og generelt er strukturerne i bækkenet tit involveret. Der er en direkte forbindelse derfra til bækkenets led mekanisk og nervemæssigt. Nogle behøver ikke engang behandling af leddet, mens andre har behov for dette. Men bækkensmerter er NÆSTEN ALTID konsekvens af noget andet og uden at fikse årsagen vil problemet bare komme igen. Vi giver naturligvis ved nødvendighed øvelser til opretholdelse af kroppens egen naturlig selvregulering efter eller sideløbende med at vævet løsnes.


Halebenssmerter

Der er flere forskellige årsager til smerter omkring halebenet, flad direkte på det, efter fødsler eller forbindelsen mellem halebenet og bindevævet, der er indeni bækkenet. Halebenets ændret bevægelighed skyldes, uden historik af fald, mekanisk træk fra bindevævet omkring bækkenorgansystemet og/eller bækkenbundsmusklerne. Halebenssmerter kan være så kraftige at vedkommende ikke kan sidde ned med mindre de har en ring de sidder på for at aflaste området. Det er en god lindring, men ikke en løsning på længere sigt, derfor er det vigtigt at finde årsagen bagved, som er vores daglige arbejde.


Bækkenløsningssymptomer

Dette oplever mange kvinder i forbindelse med graviditet, men smerteoplevelsen ved bækkenleddet og symfysen kan også forekomme flere år senere. En af vores erfaringer er, at smerterne i forbindelse med graviditet opstår pga. unaturlige spændinger i bindevævet omkring bækkenorganerne, som er til stede før man bliver gravid. Der stilles øget krav til kroppens fleksibilitet og det kan kroppen ikke være med til, fordi disse spændinger ikke giver slip på trods af øget mængde hormon i kroppen. Disse ophæng af bækkenorganerne udstråler smerte til bækken leddene og/eller symfysen eller trækker skævt i bækkenet. Samtidigt oplever vi at strukturerne lokalt også har brug for behandling om det er ledbånd, kapsel eller nerverne så løsner vi disse.


Graviditet (før, under og efter)

I forlængelse af teksten under bækkenløsningssymptomer kan man forebygge symptomer dvs. få behandling, før man bliver gravid. Vi behandler også en del gravide med gode resultater, så den gravide kan være så symptomreduceret som muligt ikke kun smerter, men også kvalme eller vejrtrækningsmæssigt. Det er godt for moren, men også barnet indeni maven, da det giver barnet mest muligt plads derinde, så det ikke bliver klem eller presset i uønsket position særligt i sidste trimester. En del af behandlingen inkluderer også rådgivning i forhold til positionering og øvelser der kan hjælpe den gravid undervejs i graviditeten, men også efterfølgende. Derfor anbefaler vi altid, at den gravide kommer ind til undersøgelse og behandling nogle uger efter fødslen for at forebygge eventuelle problematikker og særligt, hvis vedkommende har fået symptomer. Det kan jo også sker i forbindelse med fødslen i sig selv eller, hvis man har fået et kejsersnit (arvæv) og bedøvelse i rygmarven (arvæv) at symptomer opstår. Så kom problemer hurtig til livs inden de forværres.


Lændesmerter 

Det er nok en af de hyppigste grunde til folk kommer til behandling. Bagvedliggende årsager er mange, da start stedet kan komme fra forskellige områder. Om det starter fra et vrid i anklen, eller ændret bevægemønstre pga. et knæ, eller strukturerne der findes foran rygsøjlen så ender det alt sammen i ryggens muskler, ledbånd og/eller led. Der har altid været meget fokus på rygsøjlen og de strukturer der findes derfra og bagudrettet, men ikke så meget alt det der lægger lige foran rygsøjlen. Vores erfaring er, at det rigtig tit kommer fra bindevævet (fx bughinden) omkring organerne i abdomen eller bækkenet, som trækker ryggen uens/skævt og dermed mærker man gradvis at ryggen kommer til at give smerter eller man oplever et pludseligt hold ved en ganske normal bevægelse. Vi plejer at sige, ”at rygsøjlen er offer”, men det betyder ikke, at den ikke bliver behandlet lokalt og med supplerende øvelser, men årsagen skal fjernes før der kan komme vedvarende resultat.


Forstoppelse (fordøjelsesproblem)

Der er faktisk mange, der har oplevet ikke at komme på toilet dagligt. Op mod 1/5 del af befolkningen oplever til tider forstoppelse eller hård mave, nogle ofte i forbindelse med bestemt kost. Det klassificeret som en forstoppelse tendens, når man ikke kommer afsted på toilet 1-2 gange dagligt, hvilket er normalt. Symptomer forbundet med forstoppelse udover ikke at komme afsted på toilet kan være, luft i maven, mavekramper, følelsen af ikke at blive tøm ordentligt, oppustet mave og generelt utilpashed. Årsagerne er mange kostsammensætningen, stress, medicin, fødevare intolerancer eller allergier, spændinger i bindevævet omkring tarmene særligt den sidste 1/3 del af tyktarm samt bestemte ledbånd og muskler i bækkenbundområdet. Derfor er behandlingen en kombination af kostvejledning og at løsne vævet i de områder, hvor der er unaturlige spændinger. Dog er intet menneske ens.


Irriteret tyktarm (Irritable Bowel Syndrome – IBS):

Der kan være mange symptomer, men blot for at nævne nogle; forstoppelse, mavesmerter/kramper, skiftende hård afføring eller diarré, kvalme, oppustethed eller utilpashed. Karakteristisk for tilstanden, da det ikke er en sygdom, er at aktiviteten af IBS kan variere og en del af forklaring er især sammensætningen af kost, men derudover kan det ofte hjælpe mennesker at få løsnet bindevævet omkring den sidste 1/3 del af tarmene og regulering af det autonome nervesystem (se afsnit længere nede), da det styrer fordøjelsessystemet. Vi behandler ikke symptomerne, men årsagerne bagved og instruerer dig i, hvad du selv kan gøre for at hjælpe kroppen til, at den bedst muligt kan hjælpe sig selv.


Brystsmerter og mellem skulderbladene

Oplevelsen af at have smerter mellem skulderbladene er forskelligt, en del oplever noget der føles låst, men de kan ikke selv få det til at slippe, hvilket skyldes at låsningen sidder indefter i extension, som er den samme bevægelse der sker i rygsøjlen som at samle skulderbladene, som mange prøver at gøre for at få låsningsfølelse væk. En hyppig forekomst af den form for låsning af rygsøjlen er de strukturer, der lægger lige foran indeni brysthulen. Disse er nervemæssigt og mekanisk forbundet med brystryggen og skaber ofte komplikationer deromme, men ofte også i og omkring brystkassen. Nogle fortæller deres smerter forværres ved dyb indånding så ved man at ribben er involveret og det kan vi godt hjælpe med. Den manuelle (hænder) behandling som vi gør suppleres med individuelle øvelser.


Skuldersmerter

Dette er igen en af de større henvendelsesårsager. Skuldersmerter er NÆSTEN ALTID sekundært til noget andet dvs. det er meget vigtigt at finde årsagen bagved og den er mangfoldig. Grunden til dette er, uanset om smerterne sidder i leddet, bagtil, fortil, ovenpå og/eller stråler ud i overarmen eller hele armen, så er der meget stor forbindelse til nakken og skulderen gennem bindevævet (mekanisk) og nerverne der går til hele nakken. Nerverne til skulderen kommer fra nakken, så når ændret signal til nakken vil over tid ændre bevægelighed af leddene og muskelspændingerne så bindevævet trækker i skulderen og nervesignalet til skulderens muskler, ledbånd og kapsel bliver forkert. Det går udover det optimale bevægemønstre for skulderen og vil over tid give smerter i den. Det kan også resultere i at slimsæk (bursitis – betændelse), musklernes sener (tendinit – betændelse) og leddet (slidgigt) ændre sit udseende på røntgen eller MR-skanning. Vi korrigerer derfra hvor kæden starter hen til skulderen og løsner vævet omkring nerver, muskler, ledbånd og blodkar så skulderen glider mere frit og forsyningerne er intakt. Oftest suppleres dette med øvelser.


Albuesmerter

Udløsende årsager til albuesmerter er mange. De meste kendte arbejdsrelateret eller hverdagsgøremål er nok kontorarbejde og rengøringsaktiviteter, men det vi ofte oplever i klinikken er, at årsagen til at nogle får problemer og andre ikke gør, selvom de har det samme ”arbejde” er det dybereliggende bagved. 

Rigtig mange struktur i vores krop er sammenhængende med de nerver og blodkar som forsyner ledbånd, kapsel og muskler omkring albuen. Det er derfor alt afgørende, at man finder årsagen bagved og ordner hele kædens forløb ud til fx musklen, som her er smertestrukturen. Der vil ligeledes blive suppleret med øvelser eller andet, når behovet er der.


Smerter i håndled og hånd

En af de direkte årsager til smerter i håndled og/eller hånd er fald direkte herpå, hvorved behandling næsten altid indeholder korrektion af led, ledbånd og muskelspændinger lokalt, men også forsyningerne, da de ofte bliver trykket. Ligesom albuesmerter så er der meget stor sammenhæng mellem forsyninger ud i armen inkl. håndled og hånd fra mere centralt beliggende struktur såsom nakken og brystkassen med dens indhold. Vigtigt at behandlingen inkluderer hele kæden fra start hen til smerte området så kroppen kan hele op. For nogen er det en nødvendighed med supplerende mobilitetsøvelser og/eller specifikke bindevævsøvelser.


Nakkesmerter

Mange henvender sig pga. problemer med nakken om det er stivhed om morgenen, forstyrret nattesøvn, nakkesmerter i løbet af dagen med udstråling til skulderen, op under kraniet eller op over hovedet til panden og/eller øjnene så op mod 85% af gangene vil behandling starte et andet sted end i nakken, da der er mange mekaniske og nervemæssige forbindelser fra resten af kroppen til nakken. Det ændret nervesignal tilbage til nakken og centralnervesystemet vil over tid ændre hvordan strukturer i nakken ser ud såsom slidgigt i leddene og dermed forsnævringer omkring nerverne der kommer ud fra nakken. Derfor er det meget vigtigt at behandle der, hvor det forkerte signal starter fra hen til nakken. Afspænding af muskler, ledbånd og løsne bindevævet omkring nerver og blodkar er oftere nødvendigt, hvis nakkesmerter har været der længere tid. Instruktion i hjemmeøvelser i form af træning eller at løsne bindevævet selv lokalt i nakken vil ofte forekomme, da vores krop dagligt giver mange signaler til nakken inkl. vores øjne altså synet (90.000 bevægelser dagligt!).


Hovedpine og/eller migræne

Desværre i dagens Danmark er der rigtig mange, der lider af hovedpine og deraf også en del af migræne. Smerterne kan forekomme forskellige steder i hovedet og karakteren varierer. Dem der også har migræne kan være lyd -og lysfølsomme, ændret synsfelt, kvalme med opkast til følge og svimmelhed. Ligesom til nakken er der mange signaler der går til hovedet, ja nok endnu flere, da alle former for stimuli ender i centralnervesystemet også de forkerte. Det vil ændre trykket indeni kraniet og dermed påvirke hinderne og blodkarrene indeni kraniet, hvilket er de strukturer, der har smertereceptorer i sig og vil derfor på et tidspunkt give hovedpine eller migræne. En struktur som ALTID er involveret i hovedpine og/eller migræne er den 5. kranienerve (Trigeminus nerve) pga. dens forsyninger af strukturer i hovedet. Det er den nerve, der er kendt med trigeminus nervesmerter som foregår bl.a. i ansigtet. Alle de forbindelser der er tilbage til hovedet og dermed centralnervesystemet, skal der nævnes en anden kranienerve (Vagus nerven), som er meget vigtig, fordi den giver en masse feedback til kernerne i hjernestammen deriblandt en af kernerne for Trigeminus nerve. Hvis beskederne tilbage til kernerne er ”forkerte” så vil signaler fra Trigeminus nerven også blive ”forkerte” og det over tid kan lede til hovedpine og/eller migræne. Vi løsner bindevævet omkring nerverne, blodkar og musklerne særligt i og omkring hovedet samt giver hjemmeøvelser til afhjælpning af smerterne.


Kæbesmerter 

En del oplever smerter i og omkring kæbeleddet grundet stress, forbindelse med tænderne og andre årsager. En af de vigtige nerver, der forsyner alle muskler, kapsel og følsomheden i området er den 5 kranienerve (Trigeminus nerven). Nogen oplever desuden også hovedpine (se afsnit hovedpine) sammen med kæbeproblemerne. Ved at korrigere leddets mekanik og ved at løsne bindevævet omkring nerverne særligt Trigeminus nerven, blodforsyning, musklerne og ledbånd der smerterne afhjælpes. Der instrueres i hjemmeøvelser til at varetage den afspænding i området, så problemet ikke bare opstår med det samme igen.


Hjernerystelse

Ved fysiske traumer bliver hjernen rystet indeni hovedet særligt hos ældre, da afstanden mellem hjernen og kraniet øges med alderen. Symptomerne forbundet med hjernerystelse er mangfoldige blot for at nævne nogen, synsforstyrrelser, ændret lugte -og smagssans, hovedpine og/eller migræne, nakkesmerter, lyd -og lysfølsomhed. Unaturlige spændinger i hele kroppen skal normaliseres, så der ikke gives unormale signaler til centralnervesystemet, for det vil forværre trykket indeni hovedet og dermed symptomerne. Derudover skal bindevævet lokalt i og omkring hovedet løsnes ved nerver, blodkar, kæbe -og øjenmuskler samt op under kraniet. Det er ofte en nødvendighed for klienten at lave øvelser, som afspændinger musklerne op under kraniet og omkring kæben. Koordinationstræning af øjenmusklerne er ligeledes en nødvendighed.


Svimmelhed

De mest kendte former for svimmelhed er positionsbestemt (øresten), for hurtigt op fra liggende til siddende og for lav blodtryk, men der findes mange andre ting, der kan give svimmelhed. Som selv sagt så giver svimmelhed altid ubalance, men folk kan godt have ubalance uden svimmelhed. De små fine muskler op under kraniet arbejder sammen med synet og giver en masse feedback til centralnervesystemet og synet er en nødvendighed for orientering i hverdagen. Hvis blodårerne ved halsen ikke kan glide ordentligt, når vi fx drejer hovedet, så på et tidspunkt, kan det medføre svimmelhed pga. forsyningen er ændret til centralnervesystemet og det indre øre. Vi løsner bindevævet omkring disse blodårer, afspændinger muskler op under kraniet og arbejder med kroppen som helhed, da alle signaler ender i den øvre del af vores krop, nakke og hovedet. Der suppleres med træning af koordination, hvor flere elementer skal udføres samtidigt.


Underlivssmerter og gener

En af de tilbagevendende smertetilstande eller ubehag er menstruationssmerter og/eller symptomer forbundet med ægløsningsperioden. Mange oplever symptomer, at det til tider anset for at være normalt og dertil kan siges, det er det ikke for der er kvinder, der ingen cyklussymptomer har. Spændinger i bindevævet omkring livmoderen, æggeleder og æggestokke samt nerve -og blodforsyning kan forårsage problemer. Der til ubalance i det hormonelle system, som vi gennem brug at vores hænder kan balancere. 

På trods af endometriose, som er væv fra livmoderen, som af ukendte årsager, har bevæget sig ind i abdomen og sat sig på livmoderen, tarmsystem og æggestokke. Når kvinder så har cyklus følger vævet i abdomen stadigvæk de samme mønstre som indeni livmoderen, derfor opleves smerter, ubehag og/eller træthed, men der er gode muligheder for at være behjælpelig med kroppen, så man kommer et bedre sted hen.

Der forefindes forskellige former for inkontinens og for nogen ændret urinmønstre gennem årene. Ved at normalisere vævsspænding i området, nerve signaler til og fra blæren og cirkulationen kan vi være kroppen behjælpelig med at hele og gøre symptomerne mindre belastende.

Bækkenorganssystemet er selvsagt i tæt relation til bækkenbunden og en meget vigtig struktur, som kan give nervesmerter i bækkenbundsområdet og faktisk udstråling til balde og/eller lår er bækkenbundsnerven (pudendus nerven). Med spændingen indeni bækkenet og dermed bækkenbund er denne nerve tit i vanskeligheder og bliver klem så den ikke kan glide i sit bindevæv og det kan give meget kraftige smerter, da nerver er meget følsomme.


Uhensigtsmæssig autonome nervesystem tilpasning

Det autonome nervesystem (ANS) har forbindelse til alle strukturer i hele kroppen og systemet kan ikke undgås at blive påvirket ved manuel behandling. Der er dog stor forskel, hvor den specifikke behandling fokuseret på ANS regulering har en hel bestemt fremgangsmåde, som klinikken kan tilbyde som en af de få i Danmark. Symptomerne fra det ANS er mangfoldige og kan opstå overalt i kroppen. Behandlingen er smertefri og det er et vigtigt element, så kroppen bedre kan tilpasse sig i forhold til alle de indtryk, der kommer i løbet af dagen uden vi er bevidste om det. ANS behandling er et supplement til det andet manuelle arbejde vi gør, men kan være vejen ind så holdbarheden af behandlingen på sigt bliver mere vedvarende.


Babybehandling

De mest hyppige symptomer ved de mindste er for at nævne nogle af dem forstoppelse, utrøstelighed, dårlig søvn om dagen eller om natten, for meget gylp, asymmetrisk kranie eller problemer med amning. Ligesom et voksent individ kan årsager være forskellige, men tit kan brystkassen være involveret pga. uhensigtsmæssige position i livmoderen særligt under 3 trimester, hvilket også inkluderer kraniet. Selve fødsel kan også forårsage spændinger op under kraniet som kan være med til at barnet for en favorit side at lige til med hovedet. 

Med fordøjelsesproblemer er bækkenet og den nedre del af tarmsystemet involveret. Den ikke fungerende amning kan være ubehag for barnet til en af siderne, men også spændinger omkring morens brystvæv, hvor ved nerve -og blodforsyningen bliver ændret, hvorved mælken bliver mere tyk i sin konsistens. Dette kan barnet mærke, hvortil det heller vil være ved det andet bryst. Alt sammen kan afhjælpes ved blide manuelle teknikker, hvor bindevævet omkring brystet, hvis det er amningen, eller de andre områder på barnet med de andre problemstillinger. Rådgivning til forældre kan der ligeledes suppleres med.


Skoliose og ryggener

Det er en skævhed i rygsøjlen set bagfra. Skoliosen forefindes oftest i brystryg området, men kan også forekomme i lænden. Dette vil naturligvis give en mekanisk asymmetrisk af rygsøjlen, men ofte bliver strukturer der lægger foran rygsøjlen ligeså vigtig, da de trækker uhensigtsmæssigt i hvirvlerne og nerveforsyningen er ændret. Dette medfører over tid en endnu være biomekanik i rygsøjlen og kan forværre klientens symptomer som oftest er i rygsøjlen. Så der er et sammenspil mellem organsystemet foran rygsøjlen og skoliosen af rygsøjlen som forstærker hinanden. Ved at løsne bindevæv foran rygsøjlen og justere rygsøjlen i sig selv, suppleret med øvelser, har man færre smerter og hverdagen bliver lettere.


Sportsskader

Der sker ofte fibersprængninger i låret eller læg, forstrækning af ledbånd i ankel eller knæ ved vrid, belastningsskader omkring hoften/lysken blot for at nævne nogle af områderne. Årsagen kan være for lidt opvarmning eller man går for hurtigt i gang efter en pause. Ud over de lokale problemer så oplever vi klinikken, at der er bindevævskæder fra et andet sted hen til, hvor skade er sket dvs. at musklen eller ledbåndet, det går udover allerede er belastet, så det er kun spørgsmål om tid, før skaden sker. Selvfølgelig betyder selve det fysiske traume også en del i forhold til at behandlingsforløb bliver en succes i sidste ende. Ofte skal behandling også bestå af øvelser så vævet kan hele op igen til, hvad det var før.


Udstrålende smerter arme eller ben

Slidgigt i lænden eller nakken og/eller diskus forandringer samme steder kan trykke på nerverne, så det stråler ud i armene eller benene. MEN ofte starter problemet fra et andet sted og ender derhenne, hvor forandringerne er dvs. at slidgigten og diskus forandringerne er konsekvens af noget andet, som naturligvis har taget længere tid om at forandre sig. Vi ser gang på gang, at det ikke udelukkende er forandringerne, der er skyld i udstrålingerne, men at det ofte er andre forværrende faktorer der er årsagen bagved. Kan forandringerne have indflydelse på symptomerne ja naturligvis, men der er ofte mulighed for at hjælpe kroppen så man har det bedre og forandringerne af leddet og/eller diskus vil være den samme. Behandlingen indeholder også tit øvelse til varetagelse af vævet omkring hvirvlerne og leddene, så problemet ikke bare vender tilbage med det samme.

Find vej

Fredericiagade 32 st. 6000 Kolding

Tryk på dørklokken for, at komme ind i bygningen

Information

Ved slotssøen

Priser

Personale

Åbningstider

Mandag 8.30 – 18.00

Tirsdag 9.00 – 16.00

Onsdag 8.00 – 16.00

Torsdag 9.00 – 16.00

Fredag 8.00 – 17.00

©2022 Kolding Osteopati