Osteopati

Hvad er osteopati?

Osteopati kaldes manuel medicin, idet osteopaten alene ved brug af sine hænder diagnosticerer, lindrer og fjerner blokeringer, der hæmmer det enkelte individs naturlige udfoldelser. Målet med osteopati er at genoprette kroppens balance og funktioner.

Den osteopatiske behandling er baseret på tre fundamentale principper:

Struktur og funktion er gensidig sammenhængende

Dette er ensbetydende med at ved nedsat funktion følger ændret struktur (form). Det modsatte er ligeledes gældende for med ændret struktur kommer nedsat funktion.

F.eks. en bil der har mistet et hjul (struktur) kører dårligt (nedsat funktion). En bil der står stille i mange år (nedsat funktion) vil også ruste, få fejl og mangler (struktur).

Kroppen er en funktionel dynamisk helhed

Alle strukturer og funktioner i kroppen er sammenhængende. Hvis der sker noget ved en del af kroppen vil det give reaktioner i den resterende del af kroppen. Det betyder at osteopatisk behandling inddrager hele kroppen og ikke kun de strukturer og funktioner som måtte være involverede. Det handler om at finde årsagen til hvorfor en struktur begynder at give symptomer/problemer og ikke kun fokusere på den enkelte del af kroppen.

F.eks. hvis en bil kører med et punkteret dæk, så vil det ikke kun give problemer for dækket (en del af bilen) men påvirke hele den måde bilen kører på (resten af bilen). 

Kroppen besidder selv-regulerende og selv-helende mekanismer

Mennesker påvirkes konstant både fysisk og psykisk af ydre/eksterne faktorer såsom tyngdekraften, stress, bakterier og vira osv. Kroppen reagerer uafbrudt på disse påvirkninger og forsøger hele tiden at finde den rette balance (kaldt homeostase i klassisk medicin).

En ændret struktur vil give nedsat funktion som vil påvirke hele den resterende del af kroppen. Den nedsatte funktion har indflydelse på kroppens selv-regulerende og selv-helende mekanismer. På længere sigt vil det påvirke ens egen generelle sundhed. Ved at genetablere god funktion i kroppen, påvirkes kroppens naturlige selv-regulerende og selv-helende mekanisme til at finde en ny og bedre balance, med øget sundhed og velbefindende som resultat.

Fakta om osteopati:

Osteopati blev grundlagt af den amerikanske læge Andrew Taylor Still i 1882 og har siden været udbredt i den engelsktalende verden, og er i stigende grad en integreret del af det traditionelle behandlingssystem.

I USA er osteopati-studiet en del af medicinstudiet og i mange lande er osteopater en autorisation, det gælder f.eks. i USA, England, Australien, New Zealand og fra 1 juli 2018 også Danmark.

Osteopatien bygger på naturvidenskabelige fag som anatomi, fysiologi, patologi (sygdomslære) og embryologi (læren om fosterets udvikling). Forskellige smertetilstande/ syndromer samt sammenhænge i kroppen forklares ud fra f.eks. embryologien, hvor man i det tidlige foster kan se en anatomisk relation, som senere i udviklingen ikke er så åbenlys mere.

I osteopatien benyttes blandt andet anatomien, fysiologien, patologien og embryologien som en indgangsvinkel til at forstå og forklare en smerteproblematik/et problem. Osteopaten bruger sine hænder til at diagnosticere og behandle. (På latin betyder manus hånd. Derfra kommer navnet manuel medicin, behandling med hænder).

Overordnet behandles 3 systemer.:

Det muskuloskeletale system (muskler og knogler).
Det viscerale system (organer).
Det kranio-sakralesystem (sammenhængen mellem de enkelte knogler i kraniet, korsbenet, rygmarvs -og hjernehinder).

Osteopaten bruger i behandlingen et bredt udvalg af manuelle teknikker, tilpasset det enkelte individs problem og behov.